Smarte buzz words:
Du har gennemslagskraft og er både teoretisk og praktisk stærk. Du er god til at forestille dig slutmålet, og du ved hvordan man kommer derhen. Du tænker performance meget bredt, og ved, at mange faktorer spiller ind. Måske er du ”rød”, ”producer”, eller noget der rimer på det.
Vores tanker med stillingen:
I Randers Q har vi vokseværk, og vi er godt på vej til at blive en licensklub under DBU, enten til sommer eller om to år. Vi har derfor store ambitioner på vegne af vores miljø, og derfor løber vi lidt hurtigere, end der måske er behov for lige nu. Vi tror til gengæld på, at det er med til at flytte os som klub, vores trænere som vigtige nøglepersoner og i sidste ende pigerne, som er årsagen til at vi eksisterer. Som Head of Performance skal du gå forrest i forhold til at starte noget op fra bunden. Vores akademihold fra U13-U19 er dit primære omdrejningspunkt, men du må gerne tænke relationer ind til såvel yngre som ældre afdelinger. Rollen indebærer også test og monitorering af load. Du vil blive en tæt sparringspartner til vores TalentUdviklingsMiljøUdvalg (TUMU), som består af kompetente fagpersoner inden for fysisk træning, mental træning, trivsel og fodboldtræning. Her tænker vi bredt når vi taler om performance, og på sigt håber vi, at TUMU også har en fysioterapeut tilknyttet. Som Head of Performance vægter du fodboldrelevant styrketræning højt, og du formår også at integrere det i en periodisering, som dækker både off-season og in-season – og som tager hensyn til spillere med og uden morgentræning.
Det med småt:
Stillingen er ulønnet! Vi bakker gerne op omkring uddannelse til et niveau, der giver mening for dig og os. Vi kan ikke tilbyde en høj omkostningsgodtgørelse til dig, før vi har vækstet i økonomiske rammer, så indtil da er det din iver for vores projekt, der skal være den bærende drivkraft. Hvis du har mod på at søge stillingen, eller har brug for uddybende spørgsmål, skal du kontakte midlertidig Talentchef Jacob Tind, på tlf. 2218 0775 eller jacob.tind@randersq.dk. Stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.