Som transitionstræner bliver din fornemmeste opgave at vurdere, hvornår den enkelte spiller er parat til at træne med en ældre årgang, samt at følge udvalgte spillere tæt i deres uddannelsesforløb i Randers Q.
Smarte buzz words:
Du er rigtigt god til mennesker, du har empati og du er nysgerrig på, hvad der motiverer den enkelte. Du formår at være kontaktperson mellem forskellige interesser og interessenter, og du trives i at få andre til at lykkes.
Vores tanker med stillingen:
I Randers Q har vi vokseværk, og vi er godt på vej til at blive en licensklub under DBU, enten til sommer eller om to år. Vi har derfor store ambitioner på vegne af vores miljø, og derfor løber vi lidt hurtigere, end der måske er behov for lige nu. Vi tror til gengæld på, at det er med til at flytte os som klub, vores trænere som vigtige nøglepersoner og i sidste ende pigerne, som er årsagen til at vi eksisterer. Som Transitionstræner skal du være med til at binde trådene sammen, lige fra holdtrænere til skole, så den enkelte pige oplever en sammenhæng i hverdagen. Du bliver bindeled mellem pigen og det, der omhandler fodbolden rundt omkring hende. Din rolle tager udgangspunkt i den enkelte piges hverdag, og mindre i den fodboldfaglige træning. Derfor fungerer du mere som coach og vejleder, end som fodboldtræner. Den enkelte pige oplever mange input i sin fodboldkarriere, og du er med til at holde overblikket. Som Transitionstræner får du en rolle på tværs af de ældste ungdomshold, og overgangen til seniorholdet. I denne aldersgruppe er der mange input og ting, der kræver opmærksomhed, og her kan du hjælpe pigen med at navigere og håndtere livet som fodboldspiller, skoleelev og teenager.
Det med småt:
Stillingen er ulønnet! Vi bakker gerne op omkring uddannelse til et niveau, der giver mening for dig og os. Vi kan ikke tilbyde en høj omkostningsgodtgørelse til dig, før vi har vækstet i økonomiske rammer, så indtil da er det din iver for vores projekt, der skal være den bærende drivkraft. Hvis du har mod på at søge stillingen, eller har brug for uddybende spørgsmål, skal du kontakte midlertidig Talentchef Jacob Tind, på tlf. 2218 0775 eller jacob.tind@randersq.dk. Stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.
Vores hjemmeside bruger nogle få nødvendige cookies. Ved at fortsætte med at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.