Årets Spiller på U16 – sæson 25/26
Freja Glenvad Dahl Andersen
Kriterier for at blive Årets Spiller:
”Prisen gives til en spiller, der i indeværende sæson har været i transition til en ældre årgang, har udvist en stor grad af træningsflid, har præsteret på et højt niveau i træning og kampe hen over sæsonen, og som har repræsenteret Randers Q-værdierne på fornem vis.
Prisen som Årets Spiller gives således til en spiller, som præsterer på højt niveau, og som vi forventer vil være blandt de absolut bedste Randers Q-spillere i det kommende år”.
Trænergruppen har indstillet Freja med følgende begrundelse:
”Freja har gennem hele sæsonen vist en imponerende udvikling, og har taget springet til C-ligaen, hvor hun har fået debut. Hun møder til træning med høj intensitet, arbejder målrettet med sin udvikling og går forrest med en stærk arbejdsindsats. I løbet af året har Freja flyttet sig i modenhed og dedikation, og hun har vist et stabilt, højt niveau i både træning og kamp. Udover at være en vigtig spiller for holdet, har hun repræsenteret Randers Q-værdierne på fornem vis. Hun er en fantastisk holdkammerat, der udviser respekt til både med- og modspillere og hun bidrager positivt til miljøet omkring holdet, med sit engagement, sin kvalitet og sin stærke konkurrencementalitet.”
På vegne af hele Randers Q, ønskes du et stort TILLYKKE med prisen som Årets Spiller på U16!
Jacob Velling - Formand
Jacob Tind - Head of Coaching
Martin Asvig - Akademichef