1. Tidspunkt for kontakt
- Kontakt vedrørende klubskifte må tidligst finde sted to måneder før spillerens aldersmæssige overgang til U13, jf. turneringsbestemmelserne i spillerens respektive lokalunion (LU).
- Det er vores Talentchef eller HOC der tager kontakten under hele forløbet, og dermed ikke en træner eller andre.
- Den første kontakt skal altid rettes til den afgivende klubs sportslige ledelse.
- Alternativt kan kontakten rettes til holdets cheftræner.
- Ved klubskifter mellem licensklubber skal henvendelsen altid ske til den sportslige talentudviklingsansvarlige i den afgivende klub.
- Kontakt skal foregå via email eller telefonisk opkald.
- Efter den indledende kontakt til den afgivende klub, skal den videre dialog altid rettes mod spillerens forældre (Under 18 år).
- Forældrene skal uanset spillerens alder tilbydes at deltage i alle samtaler vedrørende et eventuelt klubskifte.
- Der skal gå minimum 24 timer fra den første kontakt til den afgivende klub, før den modtagende klub må kontakte spilleren direkte.
- Kontakt skal foregå via email eller telefonisk opkald (aldrig via sociale medier).
- En spiller, der opfordres til klubskifte, skal indgå i en akademitrup.
- Hvis spilleren ikke slår til i den nye klub, er den modtagende klub forpligtet til at genetablere kontakten til spillerens tidligere klub eller en tredjepart. Dette skal ske for at minimere risikoen for, at spilleren stopper helt med fodbold.
- Et klubskifte skal understøtte spillerens fortsatte udvikling.
- I forbindelse med skiftet skal der afholdes en udviklingssamle med spiller og forældre.
- Der skal være en plan for et exit, såfremt skiftet ikke er det rigtige valg for enten modtagne klub eller for spilleren.
- Der skal ifmb. klubskifte altid aftales et prøvetræningsforløb, inden endelig beslutning fra både spiller og modtagende klub.
Ved at følge denne procedure sikrer vi, at klubskifter foregår professionelt, ansvarligt og med spillerens udvikling og trivsel i fokus.